tirsdag den 25. november 2014

Identitetsdannelse i en moderne verden

Der er sket noget med os. Vi aner ikke længere, hvem vi er. Samtidig har vi aldrig været mere optagede af at finde svar på netop spørgsmålet: »Hvem er jeg?« Et paradoks, som får mange af os til at bruge en stor del af vores voksne liv på at lede efter svar gennem fænomener som coaching, mindfulness og storsælgende selvhjælpsbøger, der på forskellig vis forsøger at hjælpe os med at »mærke efter« og finde ud af, »hvad vi virkelig vil«.
Det hjælper os bare ikke en døjt. Og i forsøget på at udvikle os til det bedre risikerer vi i stedet at udvikle os til usikre og selvoptagede børnevoksne, der knap nok når at indrette os efter den nyeste trend, før vi halser af sted efter den næste.
Sådan lyder det muntre budskab fra psykologiprofessor ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann, der senere på måneden er aktuel med bogen Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang.
http://www.information.dk/510311

Ingen kommentarer:

Send en kommentar